Få effektiv hjælp til din fobi - med kognitiv adfærdsterapi & mindfulness

Skrevet d. 30-3-2017 10:47:27 af Emilie Assentoft - Psykolog

Om fobier

En fobi indebærer en angst, der er afgrænset til en bestemt situation, dyr eller ting. Det kan fx være en angst over for:

  • Edderkopper og andre dyr (som fx duer og generelt fugle)
  • Aflukkede rum (klaustrofobi), fx elevatorer, toiletter
  • Højder (også kaldet højdeskræk)
  • Metro, større pladser og større forsamlinger, hvor det kan være svært at komme væk (agorafobi)


Vi oplever alle en form for nervøsitet ved disse situationer, og det er natuligt. Men for nogen kan det være så overvældende, at det fører til angst og panikanfald, og være med til at man helt undgår, det man er bange for, og dermed ikke erfarer, at der ikke sker noget i disse situationer. En fobi skyldes ofte en eller flere oplevede ubehagelige situationer, og kan derefter have været betinget af disse få situationer.

Heldigvis kan du gøre noget ved det! Jeg anvender kun evidensbaserede metoder, og jeg har hjulpet mange effektivt med deres fobi. 

Fobipakken

I en fobipakke fra FRIHED i SIND vil du konkret få:

  • Viden om din specifikke fobi
  • Lave en realistisk plan, skridt for skridt, for at nå dit mål - i dit tempo.
  • Få konkrete teknikker - baseret på kognitiv adfærdsterapi og mindfulness - der forbereder dig mest muligt på adfærdseksperimenterne. Her vil vi identificere dine katastrofetanker, og sammen finde mere støttende tanker. Derudover vil jeg tilbyde guidede meditationer, både i sessionen, men også som du kan tage med hjem. Disse teknikker vil hjælpe dig med at berolige dit beredskab, så du vil opleve mindre ubehag, når du står over for dét, du frygter - og dermed styrke din tro på, at du kan håndtere det.
  • Adfærdseksperimenter. Her vil vi afprøve dine katastrofetanker om din fobi. Hvis du for eksempel er bange for højder, vil vi fx starte med at tage hen sammen til et højt sted, og gradvist styrke din tro på du kan selv
  • Erfaren og empatisk psykolog, Emilie Assentoft, der har 8 års erfaring med behandling af fobier

Praktisk

Det er meget forskelligt hvor lang tid en behandling varer, og det kommer an på mange faktorer. Fx hvor meget tid du har, hvor lang tid fobien har stået på og hvor meget du øver dig derhjemme. Baseret på min erfaring ligger det omkring 8-16 gange.

Hvis du gerne kunne tænke dig en session med henblik på behandling af din fobi, så er du velkommen. En session koster 990,- (690,- hvis du er studerende, ledig eller førtidspensionist). Hver femte session er gratis. 

Jeg ser frem til at hjælpe dig!


Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.