Anne Katrine Hummelgaard - Psykoterapeut

Foredrag - at være pårørende til psykisk sygdom

Anne Katrine Hummelgaard


Information om eventet

5-9-2017 19:00
1 time og 30 minutter – 0 kr.
Strandvejen 226 A, Snekkersten, 3070

Tilmeld
Se profil

Foredrag - at være pårørende til psykisk sygdom



Det kan være svært at være pårørende til en person med en psykisk sygdom og samtidig passe godt på sig selv. Mange vil opleve at komme til at overskride deres egen grænser på en usund måde. Der er begyndt at komme fokus på pårørendes rolle i forhold til personen med den psykiske sygdom i psykiatrien, og det er rigtig godt i forhold til personen med den psykiske sygdom, fordi pårørende er en vigtig del af helbredelses-processen. Fokus ligger de fleste steder naturligt nok på personen med den psykiske sygdom, og ofte nævnes det først som punkt tre eller seks, at det er vigtigt at passe på sig selv som pårørende. Vi vil sige, at det er så vigtigt at passe på sig selv som pårørende, at det er i orden udelukkende at beskæftige sig med det i dette lille foredrag J


  • ·         Hvordan holder man fast i sit eget liv som pårørende?
  • ·         Hvad er typiske reaktioner i forhold til ens tilknytningsstil, dvs. hvordan vi er forbundne på, trygt eller utrygt forbundet?
  • ·         Hvilken rolle spiller nervesystemet i spidsbelastede situationer?
  • ·         Hvordan kan man aktivt bruge sit nervesystem til at give sig selv ilt, når bølgerne går højt?
  • ·         Hvad kan man derefter sige og gøre for at berolige personen med den psykiske sygdom?
  • ·         Hvordan undgår man at havne i offer, hjælper og krænker trekanten?

Vi er psykoterapeut David Beermann og assisterende psykoterapeut Anne Katrine Hummelgaard. David har over 25 års erfaring som psykoterapeut, og en efteruddannelse i chok og traume (Somatic Experiencing). Anne Katrine er uddannet psykoterapeut fra KGI (2015) og har 7 års erfaring som frivillig i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, og har desuden en livslang erfaring som pårørende til en person med en psykisk sygdom.


David vil fortælle om nervesystemet og give konkrete øvelser til at styrke det. Anne Katrine vil med udgangspunkt i sin egen baggrund som barn af en voksen person med en psykisk sygdom komme med helt konkrete eksempler på, hvordan man kan blive hevet ind i offer, hjælper og krænker trekanten – og desuden forklare, hvordan viden om de forskellige tilknytningsstile kan hjælpe en til en mere sund tilgang til personen med den psykiske sygdom.


Foredraget henvender sig til alle pårørende – om du er mor, far, søster, bror, onkel, tante, hustru, mand, datter, søn, veninde, ven, kæreste eller noget helt andet – så er du velkommen J


Dato og tid: 5. september klokken 19 – 20.30 eller 26. september klokken 19 – 20.30.

Sted: Strandvejen 226 A. 3070 Snekkersten. Ligger tæt på Snekkersten Station og med udsigt til havet.

Deltagerantal: Maximum 14 deltagere.

Pris: Gratis. Fordi det er fredsbevarende arbejde – vi ved i dag, at når roen opstår i os selv, så giver vi den videre til andre via spejlneuroner. Som Michael Jacson sang – vi må starte med the man (eller the lady) in the mirror J

Kontakt og tilmelding: Du velkommen til at kontakte Anne Katrine via Gomentor.

 

Vi glæder os til at se dig J Hilsner fra hjertet – David og Anne Katrine

Tilmeld

Del dette oplæg med dine venner og netværk

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.