Anne Jørgensen - Psykoterapeut, Kropsterapeut, Parterapeut, Coach, Supervisor

Mindfulness og yoga på skønne Mallorca

Anne Jørgensen


Information om eventet

29-4-2017 19:00
50 timer – 5.900 kr.
Mallorca, Spanien

Tilmeld og betal
Se profil

Mindfulness og yoga på skønne Mallorca

Mindfulness retreat/kursus og yoga på skønne Mallorca
FRA MINDFULNESS TIL HEARTFULNESS

Dette kursus/retreat en ferie i forkælelse for krop og sjæl. Nyd et sanseligt, nærende og livgivende kursus / retreat. For vi lever med mange krav i hverdagen og skal videre hele tiden. Og blive dygtigere og bedre. Det kan være svært at finde vej eller finde pauser. Faren er, at livet leves i fremtiden – og hvad så med NUET? Der hvor bl.a. kærligheden og glæden er?

Mindfulness hjælper os til at blive bevidste om mønstre og måder vi håndterer livet på. Det hjælper os ind i nuet ved at observere disse mønstre. Det får os til at se nye muligheder, og nogen gange forandre. Fra sådan en base, kan vi åbne mere for hjertet, der er det endeløse rum af hengivelse, til det der er, og frigørelse fra hvem vi tror, vi er. 
Glæden og kærligheden udspringer i hjertet, og kan herfra komme til udtryk i spontan, ekspressiv bevægelse eller i stille væren. Indgroede mønstre kan være svære at bryde uden støtte udefra, fordi sindet gerne vil forsvare vaner. Derfor vil vi være opmærksomme fra nu til nu, for det er kun i nuet vi kan forandre. 

Ved at favne med mildhed, kan lidelse slippes og hengivelse til det/den du er bliver mulig - Vi vil bl.a. gøre brug af teknikker til det dybe åndedræt. Dette er af vital betydning for kontakten med kroppen – og for nærvær. Du vil få meditative øvelser der kan benyttes i hverdagen. - Ved at synke mere ind i kroppen, at være i den, gives mulighed for at mærke noget af dens potentiale i nuet. Vi skaber sammen et fokuseret rum for denne undersøgelse, og får direkte erfaring. - Når spændinger er lokaliseret, er der mulighed for at opløse dem, og dermed frigøre tilbageholdt potentiale.
 - Det udforskede liv kan udtrykkes – eller være med i det stille. 

Vi bor i eget hus og opbygger et fællesskab, hvor vi hjælpes ad med at skabe kærlige omgivelser, så enhver kan fordybe sig efter behov. Alt hvad der læres integreres i dagen, og afspejler sig i alle steder: I pauserne, ved madlavningen, på værelset, når der er "såkaldt fri", i kontakten andre osv. Fuldstændig som i det såkaldt virkelige liv. Det er en sjælden mulighed for virkelig at lære at "walk the talk" eller erfare, hvis det ikke er sådan. 
Vi bor smukt i et naturskønt område, og vil benytte naturen til fordybelse og nydelse. Både dens skønhed, kraft og stilhed. 
Som metode vil vi benytte Hathayoga, Mindfulness, dialog samt dynamisk bevægelse. Og du kan sagtens være nybegynder eller øvet i yoga, for alle træner på eget niveau. Du behøver heller ikke være specielt social anlagt. Måske du blot gerne vil være i en sammenhæng hvor du kan fordybe dig. For det er yderst vigtigt at alle kan fordybe sig som de nu synes virker for den enkelte.
Du kan komme og gå som du føler for passer til din proces. Gå en tur eller f.eks. drop en eftermiddag  - måske undersøge hvad det betyder at gå egne veje og samtidig være sammen. 

Tid: 22.-29. april 2017. Lørdage er ankomst- og afgangsdag. Kurset varer 5 dage, og fredag er en fridag. Ved interesse for kurset, fås nærmer oplysninger om alt det praktiske. 
Pris: Kursus afgift for private: Kr. 3.600,- . Kursus afgift for erhverv: Kr. 5.300,- + moms. Logi: Kr. 2150,- . Kost på delebasis ca. kr. 700,-. Fly ca. 1800,- . Anden transport ca. kr. 400,- . Jeg hjælper meget gerne med booking af flybilletter.

Tilmeld og betal

Del dette oplæg med dine venner og netværk