Introverte

At være introvert er ofte noget folk forbinder med generthed. Men i virkeligheden er det et personlighedstræk der indebærer mange fordele i livet. 30-50% af befolkningen er introverte, men ikke alle har lært at mestre denne del af deres personlighed.

Noget der kendetegner introverte er, at de drænes for energi i forsamlinger med mange mennesker. Ikke fordi de ikke kan lide at være sammen med andre mennesker, men fordi de har brug for ro til at tænke, arbejde og genoplade batterierne, hvilket bedst gøres alene eller derhjemme. Introverte og ekstroverte kommer nemt til at misforstå hinanden fordi de er så grundlæggende forskellige.

Carl Gustav Jung var en schweizisk psykiater og ven af Freud. Han var den første der brugte begreberne introvert og ekstrovert til at beskrive de to personlighedstypers indstilling til verden omkring dem.

Kendetegn ved introversion:

  • De nyder alenetid og får energi indefra
  • De foretrækker at være sammen med nære venner end at gå til fester
  • De har brug for at tænke før de taler
  • De føler sig sjældent ensomme
  • De holder fast i venner og andre bekendtskaber i lang tid
  • De har brug for at genoplade batterierne efter en hel aften i selskab med mange mennesker
km fra