Selvmordstanker

af GoMentor

Sidst opdateret 25-9-2020

Reviewer GoMentor

Kvinde med psykiske problemer og depression er besat selvmordstanke, skal have behandling inden hun tager livet af sig selv Det er skræmmende at nå helt derud, hvor man får selvmordstanker og overvejelser om, hvorvidt livet er værd at leve. Selvmordstankerne er ikke farlige i sig selv, men er påmindelser om, at man har det skidt og har brug for at gøre noget andet end det, man har gjort indtil videre. Går man rundt med disse negative tanker, som siger, at man ikke er god nok til livet, er det vigtigt at få det ud og få talt om det. På den måde kan man lettere få hjælp til at forstå, hvorfor man har det sådan, og hvad man kan gøre for at komme bedre ud på den anden side.

Hvorfor har man selvmordstanker?

Selvmordstankerne er ikke farlige i sig selv, men er påmindelser om, at man har det skidt og har brug for at gøre noget andet end det, man har gjort hidtil. Det er dermed en advarsel til kroppen om, at man skal ændre på noget i ens liv eller sige fra over for noget, man ikke bryder sig om. Det kan ofte være forårsaget af udefrakommende faktorer, såsom mobning, psykisk vold, fysisk vold og mishandling, overgreb, seksuelt misbrug eller mobning. Disse traumatiske oplevelser kan gøre, at man udvikler en psykisk lidelse, eller at man oplever følelsen af ensomhed, håbløshed, intetværd, lavt selvværd og manglende livsglæde. Derfor er det vigtigt at holde øje med personer, hvor du finder mistanke om, at der er en risiko for et selvmordsforsøg.

Typiske tegn på adfærd, hvor der er en mulig selvmordsrisiko:

  • Trusler om at skade sig selv eller begå selvmord
  • Planlægning af selvmord ved f.eks. at prøve at få adgang til piller, våben mv.
  • At tale eller skrive åbent om døden, om at dø eller om selvmord
  • Følelsen af håbløshed
  • Tendens til at være rasende, vred eller hævngerrig
  • Hensynsløs opførsel eller udførelse af uovervejede risikofyldte aktiviteter
  • Følelsen af at være fanget, som om der ikke er nogen udvej
  • Et overdrevent forbrug af alkohol eller stoffer
  • Isolation fra venner, familie eller samfundet
  • Angst, uro i kroppen, depression, søvnløshed eller overdreven søvn
  • Voldsomme humørsvingninger
  • Manglene livsglæde og livslyst
 

 

Genkender du nogle af ovenstående tegn, bør du tage kontakt til den, der er selvmordstruet, eller søge om hjælp. Det er vigtigt ikke at virke dømmende eller angribende i sin konfrontation, men være imødekommende for at gøre den udsatte så tryg som mulig. Har du eller en, du kender, forsøgt at begå selvmord? Her kan det være svært at se sig selv og andre i øjnene, og nogle oplever endda en større følelse af håbløshed i livet. Dog er der også nogle, som fortryder sin handling, og får en større livsglæde efterfølgende. Uanset hvad, er det vigtigt, at man får professionel hjælp efter et forsøg på at begå selvmord. Læs mere om selvmordsforsøg her.

Der findes hjælp!

Oplever du eller en, du kender, at gå rundt med tanker om at begå selvmord? Så er det vigtigt at søge hjælp, inden det er for sent. Her vil en professionel samtalepartner fokusere på, at jeres samtaler vil handle om, hvilke situationer der fører til selvmordstankerne, så det bliver tydeligere for dig, hvorfor og hvorfra de kommer. Dernæst vil samtalerne handle om at afklare, hvordan du kan tænke eller handle anderledes for at undgå at komme så langt ud. Hos GoMentor ved vi, at det kan være svært at erkende sin situation og tale åbent om den - derfor er det vigtigt, at du finder en psykolog eller en psykoterapeut, du føler dig tryg ved. Her er det både muligt at mødes personligt med mentoren samt få online terapi, hvis man ikke har lyst eller mulighed for at mødes personligt. Vores tilknyttede mentorer har erfaring inden for selvmord, selvmordstanker og selvmordsforsøg og har dermed et stort fokus på, at du føler dig så tryg som mulig, så du får et godt forløb med bedring hurtigst muligt.

 

Har du akut brug for hjælp? Her kan du finde nødlinjerne for selvmordstruede

 

Lær at slippe dine selvmordstanker

Gertrud Lykke Michelle Poulsen Rikke Rask Møller Susanne Schatz
Brug søgning via postnummer

Se udvalgte mentorer nedenfor

 

Lær at slippe dine selvmordstanker

Gertrud Lykke Michelle Poulsen Rikke Rask Møller Susanne Schatz
Få hjælp online fra 596 kr./md.

Selvmordstanker

Vi samarbejder med



Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.