Selvmordsforsøg

af GoMentor

Sidst opdateret 25-9-2020

Reviewer GoMentor

Ulykkelig kvinde bryder ud i gråd efter et mislykket selvmordsforsøg At have selvmordstanker og endda forsøge at begå selvmord er en alvorlig form for selvskade. Her oplever den selvmordstruede typisk en følelse af håbløshed og det at have givet op på livet og sig selv. Dem, som tidligere har forsøgt at begå selvmord, hvor det ikke lykkedes, vil ofte have en følelse af skyld og skam - primært over for sig selv, men også over for dem, man har nært, såsom familie, venner eller en partner. Her kan det være svært at se sig selv og andre i øjnene, hvilket gør det endnu vigtigere at tage hånd om den selvskadende. Det er vigtigt at huske, at der altid findes hjælp, uanset hvor dårligt man har det!

Hvorfor vil man begå selvmord?

En lille gruppe af de selvmord, der hvert år finder sted, skyldes skizofreni og andre psykoser. I de fleste andre tilfælde er der tale om personer med mindre psykiske lidelser eller en stærk manglende tro på sig selv og ens tilstedeværelse i livet. Disse personer føler sig ofte meget ensomme eller ude af stand til at føle livsglæde og forstå en mening med sit liv.

Typiske tegn på adfærd, hvor der er en mulig selvmordsrisiko:

  • Trusler om at skade sig selv eller begå selvmord
  • Planlægning af selvmord ved f.eks. at prøve at få adgang til piller, våben mv.
  • At tale eller skrive åbent om døden, om at dø eller om selvmord
  • Følelsen af håbløshed
  • Tendens til at være rasende, vred eller hævngerrig
  • Hensynsløs opførsel eller udførelse af uovervejede risikofyldte aktiviteter
  • Følelsen af at være fanget, som om der ikke er nogen udvej
  • Et overdrevent forbrug af alkohol eller stoffer
  • Isolation fra venner, familie eller samfundet
  • Angst, uro i kroppen, depression, søvnløshed eller overdreven søvn
  • Voldsomme humørsvingninger
  • Manglene livsglæde og livslyst
 

 

Genkender du nogle af disse tegn hos dig selv eller en, du kender, bør du straks tage kontakt til den selvmordstruede og søge professionel hjælp. Det er vigtigt, man er forsigtig og imødekommende i sin kontakt og dermed ikke virker angribende eller dømmende. Har du eller en, du kender, allerede forsøgt at begå selvmord, er selvmordstanken blevet til en impuls, hvilket kan være livsfarligt. Det kan være svært at se sig selv og andre i øjnene, og nogle oplever endda en større følelse af håbløshed i livet. Dog er der også nogle, som fortryder sin handling, og får en større livsglæde efterfølgende. Uanset hvad, er det vigtigt, at man søger en professionel samtalepartner, efter et forsøg på at begå selvmord, som kan hjælpe med at finde frem til årsagen og forhåbentlig forebygge den, så det ikke sker igen.

Der findes hjælp!

Hos GoMentor ved vi, hvor personligt og ubehageligt det kan være at tale om sine tanker, når man har det dårligt. Derfor har vi en lang række tilknyttede specialister, som har fokus på at hjælpe dig med dine udfordringer. Først og fremmest fokuserer vores mentorer på, at jeres samtaler vil handle om at håndtere selvmordsimpulsen, så man fremadrettet kan lære at kontrollere den og forhåbentlig slippe den helt. Dernæst handler det om at finde ud af, hvorfor du ikke længere ønsker at leve. Selvmordstanker og -forsøg handler gerne om, at man ikke længere kan se løsninger på problemerne, og det er derfor sådanne løsninger, der rettes fokus mod. Det kan også være, at du er flov og ked af, at du har forsøgt at tage dit eget liv og er plaget af dårlig samvittighed og skyldfølelser i forhold til dine nærmeste. Selvmordsforsøg kommer aldrig ud af det blå. I samtalen kan I derfor finde frem til, hvad der har fået dig derud. Find en psykolog eller en psykoterapeut, som du føler dig tryg ved, og aftal derefter tid og sted, alt efter om du vil mødes personligt eller få online terapi.

 

Har du akut brug for hjælp? Her kan du finde nødlinjerne for selvmordstruede

 

Selvmordsforsøg

Gertrud Lykke Susanne Schatz Michelle Poulsen Rikke Rask Møller
Brug søgning via postnummer

Se udvalgte mentorer nedenfor

 

Selvmordsforsøg

Gertrud Lykke Susanne Schatz Michelle Poulsen Rikke Rask Møller
Få hjælp online fra 596 kr./md.

Selvmordsforsøg

Vi samarbejder med



Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.