Sandplay

af GoMentor

Sidst opdateret 19-8-2020

Reviewer GoMentor

fint sand løber igennem hænderne på en person Hvad er Sandplay?

Sandplay er et terapeutisk værktøj, som tager udgangspunkt i menneskets evne til at symbolisere og bearbejde til heling. Metoden anvendes især til komplekse, undertrykte og ubevidste vanskeligheder. I terapien gøres der brug af sand, vand og symbolske figurer, som er med til at åbne op for klientens underbevidsthed og følelser. Sandplayterapi er udviklet i 1950'erne af analytiker, Dora Kalff, med inspiration fra C. G. Jungs teorier om de ubevidste og kreative kræfter i menneskets psyke. I dag anvendes metoden også i en bredere psykologisk kontekst og er primært rettet mod børn, bl.a. i familieterapi og på skoler i forbindelse med inklusion, men kan også anvendes til voksne. Formålet med terapien er at aflaste klienten med følelsesmæssige eller psykiske belastninger og skabe udvikling ved at bearbejde disse. Sandet, vandet og figurerne er med at gøre terapien særlig, idet elementerne muliggør klienten at udtrykke sig selv og få adgang til at nå et dybere lag i sin psykiske bevidsthed.

Hvordan foregår Sandplay?

I terapeutens lokale finder man to små sandkasser (én med tørt og én med vådt sand) og hylder med mange forskellige symbolfigurer og genstande i forskellige former og farver, der alle på hver sin måde er med til at repræsentere en symbolrigdom - både symboler for det indre og ydre liv. Ved at arbejde med disse symbolfigurer i sand skabes der et terapeutisk rum, hvor følelsesmæssige erfaringer, der ellers kan være svære at tale om, synliggøres og bearbejdes. Klienten opbygger i en sandplay session sit personlige billede eller historie ved hjælp af sand og figurer i de to sandkasser. Ved at gøre det opstår nye oplevelser (af løsninger), som giver mulighed for at nytænke sig selv eller sit problem. Det billede, som dukker op, giver klienten mulighed for at skabe en dialog mellem det rationelle og irrationelle i psyken, hvor både det intellektuelle og det kropslige udfordes.

Få Sandplayterapi via GoMentor

Hos GoMentor kan du få Sandplay hos en af vores uddannede Sandplayterapeuter samt psykoterapeuter, der udbyder metoden. Uanset om du er voksen eller barn, kan Sandplay hjælpe dig med at åbne op for vanskelige følelser og tankemønstre i din underbevidsthed, som bremser dig og din livsglæde i hverdagen. Læs mere om uddannelsen, og hvordan en Sandplayterapeut kan hjælpe dig.

Få hjælp med Sandplay

Lene Wallentin Ida Tangsgaard Jensen Dorte Odde ph.d Kirstine  Lysgaard
Brug søgning via postnummer

Se udvalgte mentorer nedenfor

 

Få hjælp med Sandplay

Lene Wallentin Ida Tangsgaard Jensen Dorte Odde ph.d Kirstine  Lysgaard
Få hjælp online fra 596 kr./md.

Sandplay

Vi samarbejder med



Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.