Sammenbragte familier

En sammenbragt familie er en familie, hvor der er børn med fra tidligere forhold. Hvert femte barn vil, på et tidspunkt i deres liv, være en del af en sammenbragt familie. En sammenbragt familie er ikke en helt almindelig kernefamilie, da der kan være en følelsesmæssig forskel i forhold til egne, typisk biologiske børn og partnerens børn - på samme måde som der kan være en følelsesmæssig forskel på relationen til egne forældre og den man har til andre voksne.

Mange gange skaber det kun glæde at skabe en ny familie med en ny partner og dennes børn - mens det andre gange giver anledning til konflikter og uønskede rektioner. I de tilfælde kan det være en fordel at få hjælp, rådgivning og støtte fra en professionel og kvalificeret mentor.

Vi kender alle begreber som sted-, pap-, plastic- og bonusfamilie, men det er svært at danne en ny familie efter en skilsmisse. Mange mener, at der er flere problemer ved dét at starte en ny familie med en ny partner, end at blive skilt.

Mange forældre har fokus på drømmen om det gode familieliv og ønsket om kernefamilie med far, mor og børn. Antallet af skilsmisser peger dog på, at nye familietyper og familieformer vinder frem. Mange fraskilte gifter sig igen og aldrig tidligere har så stor en del af befolkningen levet i familier som i vore dage. Det er bare svært for en stedfamilie at sammenligne sig med eller efterligne kernefamilie.

Forskellene på kernefamilier og stedfamilier kan i korte træk opstilles således:

  • Kernefamilien har sammenfald mellem forældreskab og parforhold
  • I kernefamilien er parforholdet dannet inden forældreskabet
  • Kernefamilien er et relativt lukket familiesystem, mens stedfamilien er forholdsvist åben
  • Medlemmerne i kernefamilien er ofte enige om, hvem der hører til i familien (far, mor og børn)
  • Familiemedlemmerne i stedfamilien har forskellig mening om, hvem der er med i familien – det kunne fx være en snak om hvorvidt en eks-partner og dennes ny partner samt eventuelle børn er en del af familiesystemet?

Den første tid i stedfamiliens dannelse synes kaotisk og børnene skal vænne sig til, at deres familie endnu engang tager en ny form, til den ny voksne samt eventuelle nye søskende, og de voksne skal afklare rollefordelingen samt forventninger til hinanden. Samtidig med dette skal det voksne parforhold spire, udvikles og styrkes.

I ”almindelige” kernefamilier har det voksne par som regel gennemlevet forelskelsen, styrkelsen af parforholdet og en grundlæggende kærlighed inden det første barn kommer til verden. I stedfamilien er ”hele pakken” der til at starte med.

Hvis det kun er den ene part, der bringer børn ind i forholdet, kan det gøre det lettere i form af færre familiemedlemmer, der skal forholde sig til hinanden. Det kan imidlertid også føre andre problemer med sig: Måske er de to voksne forskellige steder i livet, hvor den ene er på vej ind i voksenlivet med alt hvad det indebærer af forpligtelser, børn og samliv, mens den anden allerede har gennemlevet disse erfaringer.

Ofte vil man i stedfamilier opleve ubehagelige følelser, som medfører skam og usikkerhed.

Hvor den ”almindelige” kernefamilie som oftest består af nogle relativt stabile subsystemer i for af mor-far og søskende, tager subsystemerne i en stedfamilie sig typisk anderledes ud. Man kan beskrive det som en opdeling af insidere og outsidere.

Den nye stedforælder optræder som outsideren; den, der ikke kender familiens spilleregler. Stedforælderen har en usikker position som partner, ikke-forælder og stedforælder, hvilket hurtigt efterlader følelsen af at være tredjehjul.

Stedforælderen skal samtidig forholde sig til børnenes biologiske forælder, hvilket kan medføre jalousi. Alle bringer en fortid med sig i parforhold, men en voksen med børn bringer sin fortid ind i parforholdet. Jalousien kan også rettes mod barnet og ikke ekspartneren, når kæresten giver al sin kærlighed til barnet. Irritation over barnet vil uundgåeligt opstå, og det er ofte svært at indrømme for stedforælderen, som ikke forventer at være jaloux på et lille barn og måske nærer forhåbninger om at elske barnet, som var det vedkommendes eget.

Stedforælderen kan også opleve vrede mod sin partner, som tilsyneladende har det så nemt – han/hun oplever jo kærlighed fra både sin kæreste og sine børn. Selvom partneren med børn er insideren i familien, er det er imidlertid ofte svært for denne, som kan opleve et voldsomt pres på sine skuldre for at få det hele til at fungere.

Der er mange mennesker at skulle tilgodese, når man skaber en ny familie – både den nye partner, ekspartneren, ekssvigerfamilien, ens egen familie samt børn kræver plads, kærlighed og at blive hørt. Den voksne med børn oplever desuden hyppigt dårlig samvittighed: Over at have medvirket til at splitte sine børns familie, at have forladt sin ekspartner, have skuffet sin øvrige familie etc.

Endelig er der følelsen af usikkerhed: Kan min kæreste klare det store ansvar, jeg pålægger ham/hende? Bliver jeg forladt? I så fald, kan jeg byde mine børn endnu et brud?

For børnene i en stedfamilie er det ofte yderst stressende at blive indlemmet i en ny familie. Måske bliver der talt grimt om den ene af dets forældre, hvilket af barnet ofte opleves som en indirekte kritik af sig selv. Måske bryder det sig ikke om den nye person, der ønsker at opdrage på det, eller barnet udviser modstand over for sin forælders nye kæreste af loyalitet mod den af dets forældre, som ikke har fået en ny partner. Barnet kan også blive jaloux på sin forælders nye kæreste, der måske i sin nyforelskelse er vældig optaget af denne. Desuden kan forælderens nye kæreste medbringe egne børn i forholdet, som barnet skal forholde sig til. Her kan der opstå jalousi eller barnet bryder sig måske direkte ikke om sine nye søskende.

Det kan synes helt uoverskueligt at få alle tråde til at hænge sammen og skabe en ny familie med sammenhold og samhørighedsfølelse, som samtidig ikke er en kernefamilie – men det kan lade sig gøre. Undersøgelser har vist, at det oftest er de to første år i en stedfamilies liv, der er stressende og turbulente, og at mange derefter oplever ro og lykke i familielivet.

At nå dertil kræver imidlertid arbejde. Vigtigst af alt gælder det om at tale sammen. Der skal skabes et rum, hvor forbudte følelser er tilladt at tale om åbent og respektfuldt uden at frygte for at miste hinanden eller at blive nedvurderet.Det er meget svært for mange at skabe dette rum og kommunikere godt sammen.

Du kan her møde nogle af vores eksperter indenfor sammenbragte familier.

km fra

Find hjælp til Sammenbragte familier

Anne Hestkjær Helle Schøsler Charlotte Hartvig Birgitte Hermann Marietta Rosenvinge

Del dette oplæg med dine venner og netværk