Omsorgssvigt (Børn)

En form for mishandlin, som er endnu sværere at identificere og endda definere, er det mere almindelige omsorgssvigt. Typisk defineres det som en forældre eller værges manglende evne til, at beskytte et barns følelsesmæssige og fysiske helbred, men selve begrebet omsorgssvigt er relativt vagt. Grundet de varierende grader af alvorlighed, kan omsorgssvigt være svært at opfatte som en reel trussel, selvom det i virkeligheden kan være et alvorligt og skadende problem i barnets liv. De fleste sager, der meldes til de sociale myndigheder, knytter sig til omsorgssvigt, hvad enten denne er bevidst eller ubevidst. Uden ordentlig indgriben, kan omsorgssvigt nedbryde et barns fysiske og psykiske helbred.

Former for omsorgssvigt (Børn)

Da omsorgssvigt er et så generelt begreb, deler man normalt omsorgssvigt ind i mindre, mere konkrete former for omsorgssvigt. Fysisk omsorgssvigt dækker over, at barnet ikke får tilstrækkeligt husly, mad og tøj til at leve et sundt liv. Følelsesmæssigt omsorgssvigt dækker over en manglende evne til, at give den følelsesmæssige støtte, som så mange børn er afhængige af, for at kunne vokse mentalt. Medicinsk omsorgssvigt er den manglende evne til, at sørge for, at en barn får medicinsk behandling, når det er sygt. Uddannelsesmæssigt omsorgssvigt findes i familier, hvor forældrene ikke sørger for, at deres barn kommer i skole. En manglende evne til, at føre opsyn med sit barn, eller at lade sit barn optræde i usikre miljøer, er en anden form for omsorgssvigt.

Farer ved omsorgssvigt (Børn)

Omsorgssvigt bliver alt for ofte afvist, under henvisning til, at vi alle har forskellige husregler og driver vores hjem på forskellige måder. Der er en hårfin grænse imellem blot at være uenig om, hvordan man skal leve i sin familie, og på den anden side at være sikker på, at omsorgssvigt finder sted. Uheldigvis kan det medføre fare for de pågældende børn, og få negativ indflydelse på deres skolegang, opvækst og deres psykiske helbred på lang sigt. Hvis ikke et barn får den nødvendige ballast hjemmefra, både i form af mad og husly og også følelsesmæssig opmærksomhed, kan deres liv faktisk være i fare, også selvom forældrene eller værgen ikke bevidst ønsker at skade barnet.

Sådan håndterer man omsorgssvigt (Børn)

Omsorgssvigt er et kompliceret emne, og her hos GoMentor.com mener vi, at det ikke er noget man bør tage for let på. Vores tilknyttede eksperter kan hjælpe dig med, at sortere i det følelsesmæssige virvar der er forbundet med omsorgssvigt, og hjælpe dig til, bedre at forstå farerne og advarselstegnene på omsorgssvigt. Med denne viden håber vi, at man via GoMentor.com kan få hjælp til sig selv og sin familie, så man bedst muligt kan håndtere situationer der måtte opstå i fremtiden.

Definition af Omsorgssvigt (Børn)

Omsorgssvigt defineres som en forældres eller værges forsømmelse af, at bringe et barn tryghed, både i relation til deres mentale og fysiske helbred, og deres generelle velbefindende.

Symptomer på / Grunde til Omsorgssvigt (Børn)

  • Ens fysiske behov som mad, husly og tøj bliver ikke opfyldt
  • Ens følelsesmæssige behov bliver ikke opfyldt – kronisk indifference eller uvidenhed
  • Ens medicinske behov bliver ikke varetaget
  • Manglende ressourcer i forhold til uddannelse
  • Manglende opsyn i forhold til sikkerhed

Børnemishandling

En af de hårdeste former for mishandling, er børnemishandling – bevidst dårlig behandling af et barn. Som med alle andre former for mishandling, kan det kategoriseres ind i underkategorier, mest overordnet fysisk, psykisk og seksuel mishandling. Fælles for alle kategorier er, at de påfører barnet skade eller risiko for skade på både kort og lang sigt.

Sådan opdager man børnemishandling

Det kan nogle gange være svært for udenforstående at vide, hvorvidt et barn bliver mishandlet i hjemmet. Fysisk mishandling er ofte den nemmeste at få øje på, da barnet således får uforklarlige mærker på kroppen. Generelt er børn ikke særligt gode til at lyve, så hvis man beder dem om at forklare, hvorfor de har mærker på kroppen og efterfølgende spørger forældrene om det samme, vil man ofte nemt kunne finde ud af, om der er grund til bekymring. I tilfælde med psykisk og seksuel mishandling, er tegnene noget mere diskrete. Børn har per natur svært ved, at håndtere det følelsesmæssige virvar der opstår i forbindelse med mishandling, så de vil ofte enten reagere meget udadvendt, eller trække sig ind i sig selv og blive depressive. Hvis man kender et barn, der går igennem en dramatisk adfærdsændring, bør man være på mærkerne i forhold til, om der opstår andre tegn på mishandling.

Farer ved børnemishandling

Der er mange potentielle fysiske og psykiske følgevirkninger af børnemishandling. Fysisk mishandling kan føre til faktiske skader, nogle gange hjernerystelser, brækkede knogler og i værste fald døden. Ofre for seksuel mishandling vil ofte bliver depressive eller udvise tegn på ekstrem angst og post-traumatisk stress syndrom. På lang sigt kan der også opstå risiko for misbrug, da de kan finde på at bruge stoffer til, at dulme traumerne. Psykisk mishandling kan, eftersom det er det sværeste at definere, også være det sværeste at forudsige konsekvenserne af. Ofre for psykiske mishandling kan udvikle aggressionsproblemer og voldsomme selvværdsproblemer.

Sådan håndterer man børnemishandling

Her hos GoMentor.com forstår vi, at børnemishandling er et komplekst problem, der kan have adskillige konsekvenser, der kan påvirke hele familier negativt. Vores tilknyttede specialister kan hjælpe din familie igennem denne svære proces, både med hensyn til følgevirkninger af børnemishandling, men også med hensyn til selve årsagen til mishandlingen. Vores online ressourcer kan hjælpe dig til, at guide dit barn igennem psykiatriske problemer som måtte opstå som følge af mishandling, og hjælpe barnet til at forstå, at det ikke er deres egen skyld. 

Definition af Børnemishandling

Børnemishandling er bevidste handlinger eller undladelser, der kan volde et barn fare.

Symptomer på / Grunde til Børnemishandling 

  • Frygt for en forældre eller en specifik person
  • En overdrevet følelse af skyld eller skam
  • Gentagne fysiske skader
  • Depression eller ekstem angst
  • Selvværdsproblemer
km fra

Find hjælp til Omsorgssvigt (Børn)

Neela Maria Sris Hans Munk Maja Nissen Charlotte Hartvig Kristoffer Munk

Del dette oplæg med dine venner og netværk