Mindfulness kurser

af GoMentor

Sidst opdateret 15-1-2020

Reviewer GoMentor

Mindfulness kurserHvad er mindfulness?

Mindfulness handler om bevidst opmærksomhed og nærvær. At være til stede her og nu – og ikke have sine tanker alle mulige andre steder. At praktisere mindfulness kan gøre det lettere for dig at administrere din tid samt at fokusere på det, du synes er vigtigt. Det er således et godt middel mod bl.a. stress, depression og angst. Metoden benyttes i dag i erhvervslivet, både af private og inden for sundhedssektoren, og er således relevant for alle, uanset baggrund og livssituation. Mindfulness kan kort beskrives som bevidst nærvær – altså en form for tilstedeværelse, der kommer af at være opmærksom på det, der er i nuet, uden at bedømme eller vurdere, og er dermed en god behandlingsform mod:

  • Stress
  • Søvnproblemer
  • Travlhed
  • Uro i kroppen
  • Nervøsitet
  • Angst
  • Depression
  • Koncentrationsbesvær

Hvordan praktiserer man mindfulness?

Mindfulness indebærer typisk øvelser som meditation, hvor man træner sit sind med fokus på tanker, følelser og kropsfornemmelser. Her er formålet at lære at styre sit sind og kunne kontrollere sine tanker, så de ikke går ind og styrer ens nærvær og opmærksomhed. På den måde træner man sig selv til i højere grad at være til stede i nuet ved ikke at lade dine automatiserede tankemønstre, domme og vurderinger gå ind og styre en. Derved opnår man i høj grad ro og balance i sindet, får en bedre dømmekraft, kontrol over egne tanker, følelser og handlinger, samt man bliver mere accepterende i sin eksistens og sit forhold til omverdenen. Der findes to metoder, MBSR og MBCT, som er de mest anvendte, hvis man ønsker et mindfulness kursus til henholdsvis at reducere stress og psykiske og/eller fysiske lidelser ved brug af mindfulness-teknikker.

 

Disse er de mest anvendte mindfulness kurser:

  • MBSR (Mindfulness-baseret stress reduktion) - MBSR er et interventionsprogram, baseret på mindful mentaltræning, der har til formål at styrke ens evne til at være nærværende og accepterende. Det er anerkendt for at kunne mindske symptomer på stress, angst og depression. Her anvender man nogle af de samme metoder, som man bruger ved praktisering af mindfulness på anden vis, såsom meditation. Her er formålet at lære de forskellige færdigheder og kunne integrere dem, så man mere effektivt kan håndtere hverdagens udfordringer, heriblandt stress. Disse er stærke værktøjer - både til en selv, men også til at hjælpe andre. Selve kursusforløbet strækker sig typisk over 8 uger, men kan variere, alt efter hvem og hvor kurset tilbydes. Læs mere om MBSR her.

  • MBCT (Mindfulness-baseret kognitiv terapi) - MBCT (MBKT på dansk) er et interventionsprogram, baseret på MBSR. Her er metoderne også baseret på de typiske øvelser, man praktiserer ved mindfulness, såsom meditation. Her er formålet at reducere psykiske og/eller fysiske lidelser, som stress, angst, depression og kroniske smerter. Terapien anvendes i høj grad som et forebyggende tiltag til disse lidelser, men også til personer der blot er interesserede i at blive bedre til håndtere dem i hverdagen eller arbejdsmæssigt. Det, der adskiller MBCT fra MBSR, er, at MBCT i højere grad henvender sig til personer, der har problemer med depressive og/eller fysiske lidelser, til dels også stress. MBCT-metoden integrerer metoder fra kognitiv adfærdsterapi, der har fokus på tanker og følelser. Denne form for terapi fungerer også som et 8-ugers kursus, hvor forløbet afhænger af, hvem og hvor kurset udbydes. Læs mere om MBCT her.

Mindfulness kurser hos GoMentor

Hos GoMentor har vi en lang række mentorer tilknyttet, som har erfaring med mindfulness og de tilhørende teknikker - oftest i form af kurser eller en længere uddannelse. Denne metode udbydes også som online terapi med GoMentor.dk som platform. Se oversigten over alle GoMentors kurser og events, og find et mindfulness kursus til dig, via rubrikken nedenfor eller søg mere specifikt via 'Find ekspert'-knappen til højre på siden, hvis du ønsker at søge efter en terapeut, der udbyder en specifik metode eller er specialiseret inden for et bestemt erfaringsområde.

 

Se alle mindfulness kurser her

Deltag i mindfulness kurser

Katrine Boeck Jannie Didia Mette Illianna Turms Marika Kirstine Almskou

Se udvalgte mentorer nedenfor

 

Deltag i mindfulness kurser

Katrine Boeck Jannie Didia Mette Illianna Turms Marika Kirstine Almskou
Få hjælp online fra 596 kr./md.

Mindfulness kurser

Vi samarbejder med



Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.