Charlotte Sandfeld - Psykoterapeut, Parterapeut, Supervisor, Kropspsykoterapeut, Mindfulness instruktør, Mentor, Hypnoterapeut

Charlotte Sandfeld

Psykoterapeut, Parterapeut, Supervisor, Kropspsykoterapeut, Mindfulness instruktør, Mentor, Hypnoterapeut

Videosamtale , GoMentor 24/7

4 klientudtalelser

DENNE PROFIL ER IKKE LÆNGERE AKTIV

Charlotte Sandfeld - Psykoterapeut, Parterapeut, Supervisor, Kropspsykoterapeut, Mindfulness instruktør, Mentor, Hypnoterapeut

Beskrivelse

At være menneske er at være på vej

Alle har vi bagage med os fra det liv, vi har levet. Og heldigvis for det. Indimellem kan det dog være en rigtig god idé at få ryddet lidt ud i denne bagage -- at få noget mindre at bære på, at få kigget på om gammel adfærd og gamle holdninger til os selv og andre, fortsat har værdi -- eller om de ikke er til nytte længere og nu kun begrænser os.


I løbet af vores liv vil de fleste af os også komme ud for situationer og kriser, som vi kan have svært ved at håndtere -- når indre og ydre krav for en tid overstiger vores ressourcer og kompetencer.


Dette sker ofte, når vi møder:

  • Tab, svigt og en oplevelse af magtesløshed
  • Sorg, sygdom og ændrede livsvilkår
  • Angst, depression og stress
  • Problemer i arbejdssammenhæng, i parforholdet eller i familien.

Sådanne kriser kan give anledning til at tænke over tilværelsen på en ny og anderledes måde.


Livsvilkår og personlighed kan vi ikke altid forandre, men ved en bevidst målrettet terapeutisk samtale, kan vi åbne muligheden for at ændre fokus - og gøre snublesten til trædesten.


Livet kan være så kort - så et vigtigt spørgsmål at stille sig selv er:

"Hvordan vil jeg leve det?"


Jeg kan hjælpe dig til en opmærksomhed på dig selv, så du tydeligere kan se hvor du er -- og opnå en klarhed over hvor du ønsker at komme hen. Samt vejlede og støtte dig i, at finde modet og styrken til at være den du er og til at gå den vej, der er din. 


Som psykoterapeut er mit mål at være din følgesvend, støtte- og sparringspartner på en del af din livsvandring. På den del af din vandring, der er svær at gå alene. På den del, hvor du ønsker, at jeg er med.


Om mig

Foruden uddannet psykoterapeut er jeg også par- og gruppeterapeut, sygeplejerske, Meditations- og Mindfulness instruktør, Reiki Master Teacher, Spirituel vejleder og jeg har studeret emner i sexologien. 


Jeg er regelmæssigt i terapi, supervision og videreuddanner mig løbende for at styrke mine kompetencer fagligt og menneskeligt.

  • Siden 2005 afdelingsleder og terapeut ved Sydgårdens behandlingsafdeling i Statsfængslet Renbæk.
  • Siden 2007 supervisor for personalet i Statsfængslet i Renbæk.
  • Siden 1997 har jeg haft egen klinik for terapi, supervision, undervisning og spirituel vejledning.


Du er altid meget velkommen til at kontakte mig - hvis du har spørgsmål til noget i min tekst eller andet - eller hvis du ønsker at aftale en tid til samtale.


Biografi

Klientudtalelser

Bjørg - ""Jeg har været glad for mit forløb med Charlotte Sandfeld hos GoMentor. Hun er utrolig dygtig til sit arbejde, og har været en god støtte for mig, og har givet mig nogle vigtige redskaber og indsigter til hvordan jeg kan dykke ned i mine følelser og arbejde på dem. Charlotte har givet mig mod på, at tage mit mentale helbred alvorligt, og jeg vil fortsat arbejde på mig selv, og gøre brug af de redskaber som hun har vist mig. Jeg har følt mig set, hørt og tryg i hendes hænder. Jeg kan varmt anbefale Charlotte til andre, der har brug for professionel hjælp og støtte.""  Læs mere  Læs mindre

Bjarke Andersen - "Jeg vil gerne anbefale Charlotte Sandferg. Jeg har været meget langt nede psykisk og det har hjulpet meget, at snakke med C.S. Hun rammer med få ord præcis kerneproblemet. Hvilke det gør det nemt at huske, hvad hun har sagt. Hun er god til at bruge sin intuition samt sin mange års erfaring, hvilke gør at jeg vil anbefale hende. Vh Bjarke Andersen "  Læs mere  Læs mindre

Louise Mejer - ""At have haft Charlotte som min Mentor har virkelig gjort en verden til forskel. Vi mødte hinanden, da jeg havde brug for lige netop hendes vejledning og jeg har virkelig rykket mig. Jeg er blevet mødt, der hvor jeg havde brug for det og jeg har haft mulighed for at forstå mig selv og mine mønstre på en helt anden måde. Det har virkelig givet mig meget. Jeg har virkelig haft svært ved at finde ud af, hvorfor andres accept var så vigtig, men igennem mit forløb hos Charlotte, har jeg lært, at accepten af mig selv, er det som, det hele handler om i sidste ende. Jeg behøver ikke længere at køre mig selv helt ned for at blive anerkendt af andre, men nu kan jeg sætte grænser og være mere tro mod mig selv. Det har været hårdt at indse, men jeg har fået mere ro indeni og jeg har fået en masse, som jeg kan tage med mig videre - både i mine relationer til andre, men også til mig selv. Tusind tak for alt, Charlotte" "  Læs mere  Læs mindre

Lasse - "Jeg har været i kontakt med Charlotte da jeg står midt i en familie splittelse, og skulle bearbejde en masse ting inklusiv et problem jeg har haft i mange år med Jalousi. Og Charlotte, har hjulpet mig med at forøge min selvindsigt, og forståelse for situationen og jeg føler at jeg er klar til og har mod til at komme videre."  Læs mere  Læs mindre

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte GoMentor. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.